Sidste gang var, da den engelske flåde bombarderede København i 1807 og sigtede efter kirkens spir, der ragede højere op end noget andet og var byens stolthed. Spiret brød i brand og oplyste det indre København som en mægtig fakkel. Arkitekten C.F. Hansen fik opgaven med at tegne en ny hovedkirke for København, der skulle bygges på ruinerne af forgængeren.
Ikke tid til udskejelser
Det var en mørk tid præget af nederlaget til englænderne, en statsbankerot og Danmarks afståelse af Norge til den svenske konge. Tiden var ikke til udskejelser. Og her passede C.F. Hansens stilfærdige stil og rene linjer godt. Han skabte en tempellignende bygning, der ikke lignede andre kirker på den tid. Udefra er kirken gennemført i nyklassicistisk stil inspireret af det antikke Grækenland. Det ses tydeligt med den store græsk-doriske søjleforhal, som møder dig fra gaden.
Også det kompakte tårn adskilte sig bemærkelsesværdigt fra de prangende spir, man så i resten af byen. Egentlig ville C.F. Hansen helst helt undgå spir og tårne - det havde de antikke templer nemlig ikke. Men Frederik VI mente ikke, det kunne undværes. Tårnet skulle indgyde borgerne gudfrygtighed!
For at understrege bygningens antikke look bestilte man datidens store danske billedkunstner Bertel Thorvaldsen (se evt. i Kanon for Billedkunst), der på det tidspunkt boede i Rom, til at udsmykke kirken med skulpturer.
Modernistisk forløber
Det lykkedes C.F. Hansen at skabe et kirkerum, der med sine rene linjer udstråler ro og harmoni. Med sin beherskede brug af udsmykning og detaljer repræsenterer Vor Frue Kirke den moderne arkitekturs begyndelse i Danmark. Til forskel fra tidligere kirkers mere pompøse og guldbesmykkede kirker peger det det enkle og uhøjtidelige formsprog i Vor Frue Kirke frem mod vor tid.
Jeppe Villadsen er freelancejournalist og redaktør på magasinet KBH.
Vor Frue Kirke i København set fra apsis. Udateret, ca. 1810
Tegning af C.F. Hansen fra Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitektur-tegninger.