Lyst og hårdt arbejde
Marie Gudme Leths livsværk er vigtigt, fordi hendes arbejde rummer flere skelsættende pejlemærker. Hun gjorde stoftryk anerkendt som kunstart og "hypede" kunsthåndværket. Hun prægede en hel generation på Kunsthåndværkerskolen, hvor hun bl.a. underviste Arne Jacobsens kone, Jonna, der sammen med Arne skabte en række smukke tekstiler i 50'erne. Og så var Gudme Leth en ambitiøs og selvstændig kvinde, der brændte for sit fag - en feministisk forkæmper set med nutidige briller.
Hendes åbenlyse fascination af og rejser til "ukendte" lande som Java, Mexico, Tyrkiet og Egypten gjorde hende atypisk. Inspirationen kan desuden aflæses i flere af hendes værker. Og endelig skubbede hun dansk tekstildesign ud i verden via tre verdensudstillinger, som hun deltog i: 1937, 1939 og 1955.
Hvem kommer først?
For Gudme Leth var naturen med sine fugle, blade og blomster et skatkammer af utrolige farver og former.
Sveriges samtidige svar på Gudme Leth hed Josef Frank, og de tos formsprog med naturen som primær inspirationskilde er meget lig hinanden. Josef Frank har opnået stor renæssance de seneste år og var ligesom Gudme Leth utroligt produktiv. Frank skabte over 200 forskellige mønstre, hvoraf nogle nu kan købes gennem Svensk Tenn i Malmø. Finske Marimekko har også gennemgået en opblomstring de seneste fire år - og markedet er klar til mere! Jeg spår en tilsvarende renæssance til Marie Gudme Leths tapeter og tekstiler, som du i øvrigt kan opleve på Kunstindustrimuseet i København, hvis du laver en aftale.
Gad vide, hvem der først sætter hendes tekstiler i produktion?
Charlotte Jul er designskribent og ansvarshavende redaktør på tidsskriftet KUNSTUFF.
Kirsebær, 1946. Tekstilprint, 0,79 x 4,5 m, 6 farver, vistra
Kunstindustrimuseet. Foto: Pernille Klemp og Ole Woldbye.