Bindesbølls sans for det udfordrende, enkle, men alligevel runde og sanselige udtryk er uden sidestykke
Kunstindustrimuseet har mellem 6.000 og 7.000 af Bindesbølls tegninger i arkivet. Da Bindesbølls tegninger efter hans død blev sendt ind til udstillingen Exposition internationale des arts décoratifs et industriels modernes i Paris i 1925, var interessen stor. Franskmændene ville gerne have adressen på denne fremsynede kunstner...
Kunsthåndværkets mangfoldighed
Fade, krukker, bogomslag, plakater, logoer, møbler, sølvtøj, tekstiler og huse. Thorvald Bindesbøll blev uddannet arkitekt ligesom sin far og udmærkede sig ved bl.a. Fiskepakhusene i Skagen og flere private villaer. Men kunsthåndværket greb ham og startede en livslang og gensidig afhængighed, der sendte ekko langt ind i fremtiden. I dag er Bindesbøll et must for studerende af alle kreative fag, fordi hans værker stadig er moderne og tidssvarende.
En mester i sin tid
Bindesbøll gik nye veje ved at kombinere det velkendte med det ukendte. Japansk kunsthåndværk var en af mange inspirationskilder, som han omsatte til sit eget originale udtryk. Keramikken slog Bindesbølls navn fast. De kraftige og fuldfede dekorationer gør fade og krukker til sanselige værker, der sultent drager sine beskuere til sig.
I over tyve år arbejdede Bindesbøll med keramikken for derefter brat at gå over til sølvet i samarbejde med guldsmed Holger Kyster i Kolding. Også i sølv skabte Bindesbøll unikke værker, der blev kopieret af andre guldsmede - ingen copyright her!
Grafikkens førstemand
Ved siden af keramikken er Bindesbøll nok mest kendt for sit grafiske designarbejde. Han skabte skrifttyper, omslag, papir til bøger og logoer for kommercielle virksomheder. Bindesbøll kobler det heftigt dekorerede sammen med en grafisk enkelhed - og kunst og grafik smelter sammen. Især HOFetiketten for Carlsberg er en verdenskendt og -anerkendt klassiker. Tænk over det, næste gang du sidder og piller ved den.
Charlotte Jul er designskribent og ansvarshavende redaktør på tidsskriftet KUNSTUFF.
Krukke, glaseret lertøj, ca. 1893. Højde 57,4 cm. Kunstindustri-museet. Foto Pernille Klemp og Ole Woldbye