Kanonudvalget for arkitektur

Når vi vælger nogle værker ud frem for nogle andre, vil mange jo spørge, ”ja, men hvorfor skal den og den bygning med. Den er da ikke særlig pæn.” Og her kan kanonen give et svar, som måske kan ændre måden, folk ser den bygning på.

Den forklarer jo netop, hvad det er for særlige kvaliteter, vi mener bygningen har. Den fortæller bygningens historie og noget om den sammenhæng, den indgår i fysisk og samfundsmæssigt. Dermed kan kanonen også gøre det nemmere for os at deltage debatten om vores fysiske miljø.

I forbindelse med Krøyers Plads var der pludselig  flere tusind mennesker, der stod op og mente noget, men der er utallige andre tilfælde, hvor man har ladet andre uheldige bygninger passere, måske fordi man har haft svært ved at ”se” og dermed argumentere for, hvad det var godt og skidt i arkitekturen.

Netop fordi vi kun må vælge 12 værker og ikke 300, vil kanonen virkelig få vores holdninger til arkitektonisk kvalitet på bordet. Det hårde udskillelsesløb tvinger os til at skære helt ind til benet, når vi ser på, hvad der har værdi i arkitekturen. Det er ikke kun interessant for arkitekter, men også for alle de mennesker, vi skal begrunde vores valg over for.

Endelig vil jeg sige, at kanonen kan gøre os bevidste om den rolle, den udenlandske inspiration har spillet i vores arkitektur. Vi har som land igennem alle tider ladet os inspirere af udlandet i vores bygninger, men den inspirationen er så at sige blevet oversat eller omsat til en dansk tradition, til de vilkår, landskaber og materialer, vi har i Danmark. Og i den proces er der ind imellem opstået noget, som i sig selv har en meget stærk og egen original kvalitet. Det kan en kanon være med til at pege på.