Jeg håber meget, at kanonprojektet er med til at give en større historisk bevidsthed. Det moderne menneske er i dag grundlæggende et rodløst menneske. I nogle aviser, hvor læserne har prøvet at lave en kanon for danske film, har man kunnet se, at folk har en relativ kort hukommelse.
Her forventer jeg, at kanonprojektet vil bidrage til at give en kvalificeret vejledning til, at man selv reflekterer og måske får åbnet op for noget af sin historiske arv, som man gerne vil stifte mere bekendtskab med og bruge i nutiden.
Frem for alt er kanonprojektet - og det er det, jeg kan lide ved det - noget, der skaber diskussion. Det er et projekt, der gør, at man kan se sig selv i en større global sammenhæng.
Kanon-udvalget for musik, fra venstre: Per Erik Veng (formand), Inger Sørensen, Jørgen I. Jensen, Torben Bille, Henrik Marstal