Bakkerne, sletterne, Eremitageslottet og de over 2.000 stykker hjortevildt giver Dyrehaven en storslået karakter, som man ikke finder lignende andre steder i Danmark.
Med den nemme adgang kombineret med stedets store naturoplevelser har Dyrehaven i flere hundrede år været Danmarks mest besøgte og elskede skov. Der går en lige linje fra 1800-tallet, hvor den årlige skovtur i Dyrehaven var den vigtigste årlige begivenhed for mange københavnske familier, til i dag, hvor syv millioner mennesker årligt besøger haven.
Borgerskabets park
Dyrehaven, som den ser ud i dag, er resultatet af den første kongelige haveinspektør, Rudolph Rothes, bestræbelser på at omdanne området fra skovbrug og jagtterræn til det moderne borgerskabs park.
I 1843 blev det besluttet, at Dyrehaven ikke længere skulle benyttes til skovdrift, men behandles som "lystskov". Det betød, at det nu først og fremmest handlede om at bevare og forstærke områdets maleriske skønhed. Træerne fik lov at blive ældgamle og falde om og rådne naturligt.
Billedet af idyl
Dyrehaven med dens egetræer, kronvildt og småsøer har lige siden repræsenteret et danmarksbillede, som mange opfatter som noget af det mest ægte danske, og som talrige malere og digtere har skildret gennem tiderne.
I skovene omkring Dyrehaven er i tillæg opstået nogle af landets mest attraktive boligkvarterer - både når det gælder arkitektur og landskabelige kvaliteter. Ikke mindst Arne Jacobsens byggerier frem mod midten af 1900-tallet har været med til at skabe et ganske særligt område, der vidner om et Danmark på vej ind i en ny lys, moderne og mere frisindet tid.
Jeppe Villadsen er freelancejournalist og redaktør på magasinet KBH.
Indgangen til Dyrehaven ved Klampen-borg Galopbane
Foto: Simon Ladefoged