Glorup Herregård blev opført i 1590'erne som en firefløjet renæssancegård, men blev ombygget i 1765. Og netop ombygningen er det bemærkelsesværdige ved Glorup Herregård.
Mellem grønne vægge
Den kyndige franske havekunstner Nicolas Henri Jardin udarbejdede planen for, hvordan den oprindelige renæssancegård med voldgrav omkring skulle blive omdannet til et lille elegant barokslot med lave hvidkalkede længer. Fra den oprindelige bygning blev kun kældrene bevaret.
Samtidig blev der anlagt en af landets tidligste romantiske haver, en såkaldt "anglo-kinesisk" have. Den strækker sig mellem de grønne vægge fra to mægtige lindealléer, der peger ud i landskabet fra godset. I haven er der spredt egetræer, frugttræer og eksotiske planter i sirlige og regelmæssige mønstre, foruden pavilloner, prydvaser og statuer. Det hele er forbundet af bugtede stier. En dam med et springvand på en lille ø i midten runder anlægget af.
Andersens yndlingsgods
H.C. Andersen besøgte tit Glorup og havde endda havde sit eget værelse der. Han nåede samlet at tilbringe over et år som gæst på godset.
I dag er haven og herregården stort set ligessom efter ombygningen i midten af 1700-tallet og er et vidnesbyrd om det udsøgte og forfinede i datidens arkitektur og ikke mindst havekunst. Som et samlet anlæg er Glorup Herregård et fornemt eksempel på arkitektur, der bygger på store tanker ude fra verden, men er blevet omsat til en dansk sammenhæng.
Jeppe Villadsen er freelancejournalist og redaktør på magasinet KBH.
Haven ved Glorup Herregård
Foto: Steen Høyer