Lys, luft og renlighed

I gennem århundreder var København blevet tilbygget stadigt tættere inden for byens volde. Folk boede meget tæt og uhygiejnisk i mørke baggårde og stinkende gyder. I sommeren 1853 blev byen hærget af en voldsom koleraepidemi, der kostede omkring 5.000 københavnere livet i løbet af få måneder. Det stod klart, at der var brug for nye, luftige byplaner.

Sunde rækkehuse
Men allerede inden epidemien var afblæst, havde en gruppe læger taget initiativ til at opføre et nyt boligområde på det dengang afsondrede Østre Fælled. Nu skulle der skabes sunde, men billige boliger til arbejderklassen. I foråret 1854 stod de første længer klar til indflytning: gule og hvide rækkehuse i to etager med tilhørende små forhaver og grønne områder.Inspirationen til husenekom fra de italienske landarbejderboliger.

Børnehave og bibliotek
Brumleby er et af de tidligste eksempler på et boligbyggeri, som åbner byrummet op og sender lys og luft ind i boligerne.De følgende år blev boligerne desuden udstyret med en stribe fællesfaciliteter: børnehave, badeanstalt, mødesal, bibliotek og Københavns første brugsforening.

Forbillede for eftertiden
Dermedmarkerer Brumleby et skift i måden at opfatte boligen på i Danmark. Bydelen repræsenterer en arkitektur, der tager udgangspunkt i menneskets trivsel. Og den har været med til at grundlægge den sociale bæredygtige tænkning, som er kernen i den danske velfærdsstat, og som siden har udviklet sig til et forbillede i verden.

Jeppe Villadsen er freelancejournalist og redaktør på magasinet KBH.