Et net af store alléer skærer sig gennem kirkegården, der igen er underinddelt af lange meterhøje hække.
Danmark i koncentrat
Træer, planter og buske bruges til at skabe en lang række adskilte "gravrum" med hver deres helt forskellige udtryk - fra det meget plejede til det skovagtige. Hvert rum indeholder en fortolkning af karakteristiske dele af det danske landskab. Her er grøftekanter, små blomsterenge, skovlysninger, marker, bevoksede skråninger osv.
Mariebjerg Kirkegård er et bud på, hvordan man skaber en sammenhængende helhed på trods af folks forskellige ønsker til, hvordan deres gravplads skal se ud. Løsningen er de forskellige typer af afgrænsede rum for forskellige slags grave. Samtidig skaber rummene intimitet omkring gravstederne.
Grøn modernisme
Med sin ambition om at skabe orden og sammenhæng mellem kirkegården og de enkelte gravsteder er Mariebjerg Kirkegård en del af modernismens gennembrud i Danmark. Anlægget er blevet efterlignet mange steder i landet. Det har opnået stor international anseelse og betragtes som et hovedværk i europæisk havekunst.
Demokratisk begravelse
Ved sin indvielse i 1936 repræsenterede Mariebjerg et radikalt opgør med den traditionelle måde at tænke og indrette en kirkegård på. Ikke mindst fordi betydningen af det enkelte gravsted på Mariebjerg Kirkegård er gjort langt mindre, da gravstedet må indordne sig under en fælles anlægsform.
Derfor er den også blevet kaldt en "demokratisk kirkegård". Her er ingen prangende og selviscenesættende gravmonumenter - i døden er vi alle lige.
Jeppe Villadsen er freelancejournalist og redaktør på magasinet KBH.
Mariebjerg Kirkegård i Gentofte
Foto: Malene Hauxner