stående kvinde

Stående kvinde er en stærk kvinde. Hun viser sig ikke frem for beskuerens blik. Det er derimod hende, der betragter verden - med opmærksomme øjne. Det er tydeligt, selvom man ikke kan se dem. Hun har tyngde og hviler i sig selv. I en skønhed, der kommer indefra. Er det overraskende, at Stående kvinde er lavet af en kvindelig kunstner?
 
Mod og styrke
Astrid Noack er en ener i dansk kunst. Hun var en af de første kvinder, der uddannede sig til billedskærer (billedhugger) herhjemme, og i 1920'erne rejste hun til Paris for at videreuddanne sig og samle inspiration. Ligesom sine mandlige kolleger. Hun var selv en "stående kvinde", der gjorde op med de traditionelle kønsroller.
 
Uden støj
Noack lavede skulpturer af mennesker. Mest af kvinder og børn. Hendes figurer fortæller ikke historier. Hun var mere optaget af skulpturens form og linjer og arbejdede derfor med ganske få virkemidler. I Stående kvinde er det eneste tegn på bevægelse fodstillingen samt de foldede hænder, der er forskudt fra kroppens akse og derfor skaber et lille twist i overkroppen. Ellers er alt stille. Selv figurens overflade er i ro. Der er ingen variation eller nuancer. Ikke engang i skiftet mellem hud og hår.
 
Set med nutidens øjne virker skulpturen fuldstændig ubevægelig. Måske endda kedelig. Vi er vant til billedflimmer og høj hastighed. Men måske er det netop det, der er skulpturens styrke - dens ro og stabilitet. Kan du mærke det?


Trine Møller Madsen er kunst- og kulturskribent og forfatter. Hun har bl.a. skrevet bogen KUNST (Gyldendal, 2004) - en billedanalysebog til folkeskolens ældste klasser.