Asger Jorn havde en forkærlighed for motoriserede køretøjer. Som ganske ung kørte Jorn den lange vej til Paris på motorcykel for at blive elev hos forbilledet Kandinsky (hvilket dog ikke blev til noget, da Kandinsky ikke længere underviste).
Over 20 år senere benyttede Jorn sig af en scooter som kunstredskab, da han kørte hen over det våde ler i fremstillingen af et relief til Statsgymnasiet i Århus.
Kilde: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Dansk Kunst, s. 521-522, Gyldendal, 2003.