Et goldt ægteskab
Herman Bang kalder kvinden Katinka, og ved novellens start har hun været gift med stationsforstander Bai i ti år. Hun er på sin vis glad og godt tilpas, men den erotiske side af ægteskabet er ikke lige hende. Hr. Bai, en tidligere løjtnant, tager sig nemlig udmærket ud, når han færdes på perronen i sin uniform, men fru Bai har det skidt med, at han ved sengetid vader rundt i de bare underbukser lige for øjnene af hende i stedet for at lægge sig til at sove. Klart at ægteskabet er barnløst, og at stationsforstanderen efterhånden får sex på hjernen.
Tindrende humor
Inden Herman Bang når til vejs ende med sin novelle, har han stort set klædt samtlige den lille stationsbys indbyggere af til de bare underbukser. Det er ufatteligt morsomt, fordi han ikke kan lade være med at boble over af grin, når han fortæller, hvordan de ser ud, opfører sig og snakker. For eksempel præstedatteren Agnes Linde, der gestikulerer så voldsomt, når hun taler, at det ser ud, som om hun langer folk lussinger. Herman Bang siger, at den garderhøje præstefrøken "rangler med armene", og at det ligner et voldeligt overfald, når hun farer om halsen på dem, hun holder af.
Alt andet end en happy ending
Ægteparret Bai er dog novellens hovedpersoner, og de glider fra hinanden, da en landbrugskandidat ved navn Huus ankommer til byen. Det hele sker tilmed på en sådan måde, at Herman Bang faktisk får svært ved at holde sit skraldgrin i højde med ørerne. Lad det derfor være sagt med det samme: Det ender skidt. Rigtig skidt.
Dorthe Sondrup Andersen er magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent. Hun har bl.a. skrevet Guldalder uden forgyldning (People's Press, 2004).
Tidens gang spiller en stor rolle i Ved vejen. Perronur fra Jernbane-museet. Foto: Gitte Lundager.