Alt som nu Solen langsomt steg højere paa Himlen, og Dagen blev hed, udgød Lindetræerne deres Rigdom af Duft, og Haven og Marken fyldtes med overvældende, ubeskrivelig Sødme. I Middagstimen sang den lange Allé, som en Violin, med en sagte, tusindfoldig, ekstatisk Mumlen og Hvisken, - det var Bierne, der trængtes i de tunge, duvende Blomsterklaser, og som var drukne af Honning og Henrykkelse.
I hele den danske Sommers korte Levetid er der ingen rigere eller livsaligere Tid end den Uge, hvori Lindene blomstrer. Den halvt bedøvende Blomsterduft synes at forene Jord og Himmel, og Danmarks Marker med Elysiums, den gemmer i sig baade Hø, Honning, Vanille og Myrrha, og er halvt Ghinnistan, og halvt Apotekerlædike. Den gaar til Hovedet som Svimlen, og til Hjertet som en himmelsk Naade. Alléen selv bliver en magisk Helligdom, Dryadernes Tempel eller Domkirke, der skraaner op mod Sommerskyerne, udadtil yppigt forsiret, og gyldengrøn i Solen. Men inden for Tempelmurene er de lange Hvælvinger svale og halvmørke, en duftfyldt Hal, et balsamisk Tilflugtssted i en blændende lys og brændende hed Verden. Og herinde var Jordbunden endnu fugtig.
Ulla Henningsen læser et uddrag af "Sorg Agre" fra Vinter- eventyr af Karen Blixen.
Kilde: Karen Blixen: Vinter-eventyr, 6. udgave, s. 216. Gyldendals Tranebøger, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1998.
Portrætfoto af Karen Blixen, 1935. Billedet er taget samtidig med hendes litterære debut med bogen Syv fantastiske fortællinger.
Foto: © Rie Nissen/ COPY-DAN Billedkunst 20060164.