Dansk opfindelse
Idéen kom fra landskabsarkitekten C.Th. Sørensen, der i 1931 havde udgivet den lille bog Parkpolitik i sogn og købstad. I den foreslog han, at man lavede legepladser, hvor børnene selv byggede det hele af overskudsmateriale fra byggepladserne. Han havde nemlig lagt mærke til, at der på de fleste byggepladser løb drenge rundt og byggede huler uden for arbejdstiden. C.Th. Sørensens hovedpointe var, at der skulle skabes offentlige rum, som folk kunne bruge til sport og leg i stedet for kun som prydhaver.
Glade børn og pædagoger
Den første af slagsen blev taget i brug midt under krigen, i sommeren 1943, i forbindelse med et socialt boligbyggeri i Emdrup. Siden spredte byggelegepladserne sig som en løbeild over landet. Børnene elskede dem, og også pædagogerne blev stadigt mere begejstrede, i takt med at tidens pædagogik lagde vægt på kreativitet og børnenes frie udfoldelse. I midten af 1960'erne skal der have været så mange som 100 byggelegepladser.
I dag er en del af dem væk eller omdannet til "rigtige" legepladser. Men børn leger og bygger stadig på byggelegepladser overalt i landet. Og sammen med folkehøjskolen udgør de Danmarks to store selvstændige bidrag til verdenspædagogikken.
Jeppe Villadsen er freelancejournalist og redaktør på magasinet KBH.
Fra Ellekilde Bygge-legeplads 1968. Byggemøde: "hvordan bygger vi videre?".