Legoland, mand!
Hvad byggede du? Vi havde en kæmpe kasse med legoklodser, som forvandlede sig til huse, flyvemaskiner og biler. Og Legoland i Billund! Med sine fabelagtige gengivelser af kendte bygninger i Danmark var Legoland det sejeste, jeg i mit liv havde set. Kunne man virkelig bygge det af Lego? Idéen om et helstøbt univers med "educational value", som det var tilfældet med Legoland, har uden tvivl sået de første frø til den udvikling, vi kender inden for legetøj og computerspil i dag. Alt har sit eget univers af tilbehør, sprog, tøj, koder - you name it! Legetøj og computerspil er blevet et "brand" - et univers, man gerne vil være en del af.
Nutidens behov
Legosystemet er godt, fordi det er robust og kan bruges med andet legetøj som f.eks. Playmobil. Lego er gennem årene blevet udviklet, så der findes Legoversioner til hvert alderstrin. Moderne teknologi har dog overhalet den brede efterspørgsel efter Legoklodsen. I dag har børn andre behov og andre udfordringer i en hverdag, hvor computeren er blevet et uundværligt værktøj til indlæring og leg. Men Legoklodsen har på trods af tidens teknologiske udvikling alligevel formået at stå distancen i al sin enkelhed. For den enkle stærke idé har altid noget at skulle have sagt. Også i fremtiden.
Charlotte Jul er designskribent og ansvarshavende redaktør på tidsskriftet KUNSTUFF.
Legoklodsen anno 2005. Foto: LEGO Koncernen.