Han vasker sig nødtørftigt på næsen og dypper tandbørsten i vand, så det ser ud, som om han har børstet tænder. Og så drager han ellers på eventyr i et mennesketomt København. Han besøger en slikforretning. Han prøver at styre en sporvogn, linje 8. Han går ind i en bank og henter sig en posefuld penge, klingende mønt, ikke det der seddelpjat. Men pengene hælder han siden i kloakken, fordi der ingen er at betale til.
Et skær af science fiction
I Palle alene i verden oplever vi en velkendt hverdag fra en ny vinkel, fordi verden er blevet tømt for mennesker. På den måde bliver filmen både drømmeagtig og virkelighedstro. Et skær af science fiction hviler over den poetiske lille film, der er perfekt instrueret af Astrid Henning-Jensen. Ved sin fremkomst vakte den da også betydelig international opmærksomhed. Den bygger på Jens Sigsgaards klassiske børnebog af samme navn.
Filmens morale
Palle alene i verdener en munter og charmerende film. Men den vil ikke bilde nogen ind, at det i længden er lykken at være alene i verden. Det er trods alt bedre at have nogen at dele den med.
Astrid Henning-Jensen lavede film sammen med sin mand, Bjarne, og hun debuterede som instruktør med Palle alene i verden. Sammen med parrets De pokkers unger (1947) anses filmen for at være en af de første danske børnefilm. Et par år forinden lavede Bjarne Henning-Jensen den fine film Ditte menneskebarn, der er med i Kanon for Film. En af styrkerne ved Palle alene i verden er dens indfølte skildring af barnets indre fantasiverden. Astrid Henning-Jensen placerer sig i øjenhøjde med sin unge hovedperson og viser gennem ham overbevisende barnets lunefuldhed og umiddelbare tilgang til verden.
Christian Monggaard er filmskribent og anmelder på Dagbladet Information.
Lars Henning-Jensen i Palle alene i verden. Foto: Anne-Lise Reenberg. Producent: Dansk Kulturfilm. © Nordisk Film.