De to aldrende frøkener, Martine og Filippa, holder sammen på en stadigt mindre flok af fromme kristne, som deres far, præsten, samlede for snart mange år siden. Begge kvinder bærer på erindringen om den store kærlighed, som blev ofret til fordel for Gud og et liv i afholdenhed.
Kunstens og kærlighedens magt
Men Babette vinder i lotteriet og bruger alle pengene på at anrette en fransk middag for den lille, indremissionske menighed. Den gode mad og vin får dem alle til at huske på, at man godt kan nyde livet - og kærligheden - og samtidig dyrke Gud. Tidligt får vi at vide, at Babette har mistet alt. Men hendes lyse sind står i grel modsætning til den selvretfærdige vestjyske menigheds livsfornægtelse.
Babettes gæstebuder baseret på en fortælling af Karen Blixen, der blev verdensberømt under pseudonymet Isak Dinesen. Filmen viser Babette som en lidenskabelig kunstner på sit felt, madlavning. En sådan sand kunstner har styrke til at forandre folks liv.
Et hit i udlandet
I filmen bliver der lagt en diskret ironisk distance til de fromme beboere i vestkystmiljøet i 1870'erne. De sparsommelige og frygtsomme menighedsmedlemmer slubrer de eksotiske retter til sig, selv om de er bange for, at de skal deltage i en heksesabbat.
Filmens instruktør, Gabriel Axel, er født i Danmark, hvor han i 1950'erne, 60'erne og 70'erne instruerede adskillige film. Men han har gået i skole i Frankrig, er fransk gift og har boet og arbejdet der i mange år. Filmen kan derfor også have et selvbiografisk indhold. Især i udlandet blev Babettes gæstebud et meget stort hit, og den vandt en Oscar for Bedste Udenlandske Film i 1988.
Christian Monggaard er filmskribent og anmelder på Dagbladet Information.
Stéphane Audran i Babettes gæstebud. Foto: Peter Gabriel. Producent: Panorama. © Nordisk Film.