Ægthed

Nils Malmros kan, og det fortæller han dramatisk og humoristisk om i Kundskabens træ. Den episodiske film er baseret på hans egen skoletid i 50'ernes Århus. Og der er overrumplende ægthed og indlevelse i tidsbilledet, dialogen og børnenes præstationer.

Filmen følger eleverne i en folkeskoleklasse gennem to år, fra 7. til 9. klasse. Vi er med til skolefester og på lejrskole og får et indblik i, hvordan det naturlige, sociale hierarki i klassen fungerer. Det er ofte morsomt, men også smertefuldt at følge med i.

Uudtalt drama
Elin er tidligt udviklet. Det gør hende eftertragtet blandt drengene og sårbar for spot og misundelse. Hendes skoledage forpestes af mobning. Der bliver hvisket bag hendes ryg, hun får øgenavne og bliver frosset ude af fællesskabet (se klip). Kliker dannes, intriger spindes, og et uudtalt drama, som mange voksne har glemt, udspiller sig blandt børnene. Ofte sårer man ubevidst hinanden. Og først da filmen er ved at være slut, og børnene er godt på vej til at blive voksne, bliver de bevidste om, hvad der egentlig er sket, og hvordan de har behandlet Elin.

Filmen er optaget over to år, og på den måde spejler skuespillernes faktiske fysiske og psykiske udvikling personernes udvikling på lærredet.

Ligefrem og barsk
Med Kundskabens træ fulgte Nils Malmros op på sine to første roste film om børn i skolealderen, Lars Ole 5c og Drenge. Malmros arbejder på efterfølger til Kundskabens træ, der skal følge de samme personer i gymnasiet og have premiere i 2009. Titlen er Kærestesorger. Kundskabens trækan godt ses af større børn og unge, men den er i glimt chokerende ligefrem og barsk.

Malmros laver film om børn, ikke først og fremmest film for børn. Men han sætter sig i børnenes øjenhøjde og lever sig ind i deres særlige verden. Derfor er det ikke svært at se træk af sig selv i nogle af karaktererne.

Christian Monggaard er filmskribent og anmelder på Dagbladet Information.