Ikke bare et nummer i Højskolesangbogen
De sange, der står i Højskolesangbogen er vel "højskolesange". Nej - ikke alle sammen. Gid det var så enkelt. Clausen og Petersens "Mormors kolonihavehus" bliver det sikkert aldrig, og Cornelis Vreeswijks "Veronica" heller ikke. Men når man kan tage 12 sange ud og udnævne dem til "højskolesange", må der være en forklaring. Men den er slet ikke ligetil, for højskolesangene er meget forskellige. Se bare:
"En yndig og frydefuld sommertid" er en anonym folkelig sang fra Mariageregnen. En direkte og lyrisk kærlighedssang med den dejlige slutning "... Og når jeg sover sødelig, om dig jeg drømmer lykkelig, ret som du hos mig lå." Den enkle strofe synger næsten sig selv. - "Danmark, nu blunder den lyse nat" med tekst af naturlyrikeren Thøger Larsen og melodi af Oluf Ring er en anden slags: den enkle, nykomponerede strofiske sang. Fire rimede linier om det Danmark, vi elsker, den danske natur og det danske folk. - Og så er der fx "Vi sletternes sønner har drømme i sind" med tekst af Ludvig Holstein og musik af Carl Nielsen. Det er en helt tredje type: en raffineret, gennemkomponeret sang, som kan være svær at synge for uindviede. Men en højskolesang - det er den!
Romance kontra popsang
En særlig rolle indtager højskolesangtekster med ny melodi. Typisk midsommersangen "Vi elsker vort land", som med Lange-Müllers romancemelodi har brækket halsen på generationer af danskere ved sankthansbålet. Shu-bi-duas nye popversion har skaffet os andre problemer, fordi vi alle så gerne vil synge denne udprægede solosang - i kor. Da det nu engang er en højskolesang.
Finn Gravesen er forfatter og redaktør, og har bl.a. skrevet Hvem ejer musikken (2006) for Kulturministeriet.
Skt. Hansblus på Skagen Strand. Maleri af P.S. Krøyer, 1906. Skagen Museum.