"Jeg ved, at jeg sandsynligvis går glip af noget / og tænk hvis jeg nu ikke får det hele med", siger den nybagte far bag sin barnevogn i sangen "Det mørke Jylland". Er de andres liv altid meget mere spændende end ens eget? Kigger man nogle gange så langt efter lykken, at den kan sidde lige foran én, uden at man får øje på den?
Unik blanding
Det er temaet i Steffen Brandts tekster på Nærmest lykkelig, der ligesom TV-2's øvrige plader rammer den danske hverdagsvirkelighed lige mellem øjnene. Den jordnære, rammende sangskrivning giver i dag genlyd i mange yngre danske sangskrivere, fra Tue West til Juncker. Men hvor finder man den samme blanding af følsomhed, afvæbnende selvironi og debatskabende samfundskritik? Steffen Brandt giver os danskere noget at tænke over, selvom det ikke altid er behageligt. Til gengæld kan vi i mellemtiden få lov at skråle med på den ene iørefaldende melodi efter den anden.
De sjælløse firsere
Med Nærmest lykkelig tog TV-2 afsked med det, mange opfattede som de sjælløse firsere. Men også den Århusscene, der længe havde domineret dansk pop og rock, fik konkurrence fra en spirende musikscene, der i 90'erne spredte sig i alle retninger væk fra poppens og rockens midterbane. Danske musikere hentede inspiration i "grungens" opståen, kreativiteten på den elektroniske scene, "dance", "britpop" og rappens kommercielle indtog i Europa.
Men TV-2 er fortsat TV-2 og lige populære. Måske fordi de med en enkelt tone, et glimt i øjet og korte, præcise sætninger som "Det Satans Liv" eller "Nærmest Lykkelig" kan skildre livet så rammende?
Peter Elsnab er musikskribent og Jesper Nykjær Knudsen er kulturjournalist. Begge har arbejde for bl.a. musikbladet Gaffa og avisen Urban.
Pladecoveret til Nærmest lykkelig. Coverdesign: Jo Dam Kjærgaard.