Af Finn Gravesen

Tratera-tratera-tratera... knald!

Begyndelsen til Champagne-galop kender alle danskere. En trompetfanfare og et knald. Og så 3-4 gode melodier i et festligt orkesterarrangement. Fest og farver! Men man bliver altid overrasket over, hvornår champagneknaldet kommer. Prøv selv at høre!

375px_Den gamle koncertsal i Tivoli efter tegning af arkitekt Stillmann fra 1863_Foto TivoliMasser af galopper
Komponisten Lumbye og forlystelseshaven Tivoli i København hører sammen. Han var havens første kapelmester i 1843, og hans melodier blev sunget og fløjtet overalt i byen. Lumbye skrev masser af musik til det helt nye Tivoli - i begyndelsen en "galop" til hver af Tivolis forlystelser: Rutschebane-galop, Carouselbane-galop, Tivoli-bazar-galop, Tivoli damp carouselbane-galop og mange flere.Senere også til andre nyheder i tiden, fx Telegraph-galop og Kjöbenhavns jernbane-damp-galop - den sidste med helt livagtige lyde af et prustende damplokomotiv.

Folk var vilde med Lumbyes melodier. De kom til at udgøre en stor del af københavnerlivet. De blev spillet overalt - på caféer, i dansehuse og til koncerter. Og selvfølgelig hjemme i de borgerlige stuer, hvor det efterhånden blev almindeligt med et opretstående klaver.

Valsen - den store dansedille
Lumbyes musik var højeste mode. En valsedille havde bredt sig over Europa. Folk var helt tossede med at danse vals. Magen til løssluppenhed var ikke set før! Man tog fat i hinanden og gav pokker i de ærbare manerer. Og Lumbye skrev valse til tidens kendte damer: Johanne Louise(Heiberg)-Vals, Jenny Lind-vals og Dronning Louise-vals.

Med Lumbyes musik følte københavnerne, at de havde fået deres egen kapelmester, der kunne levere musik "a la Strauss" - altså ligesom det store forbillede fra Wien, Johann Strauss.

Fest, fred og ro
Også kongen var glad. Rundt om i Europa rumlede revolutionerne, men så længe danskerne havde Tivoli og Lumbye, var der fred og ingen fare. Og få år efter opgav kong Frederik VII frivilligt det enevældige kongedømme.

Finn Gravesen er forfatter og redaktør, og har bl.a. skrevet Hvem ejer musikken? (2006) for Kulturministeriet.

Den gamle koncertsal i Tivoli efter tegning af arkitekt Stillmann fra 1863. Foto: Tivoli.