Dans hen over sorte og hvide tangenter

Musikkens logik
Etudes betyder øvelser, og Etudes er øvelser. Øvelser, der tager mere og mere form og fart. Fra balletskolens første bevægelser, de enkle opvarmninger af føddernes led, til små hurtige trinkombinationer, over langsomme høje benløft, store spring og tåspidsernes store snurreture, til de stærke herrers løft af de yndefulde damer, de stærke herrers store spring - som flyvende elegante elefanter. Dansen er som de sorte og hvide tangenters dans hen over klaverets tangenter.
 
Alt sammen, hver takt og hvert trin, er udtænkt og udført i nøjagtig overensstemmelse med musikkens logik.
 
Ambitiøs balletmester
I 1932 fik den unge Harald Lander overdraget ansvaret for Den Kongelige Danske Ballet. Han var en udmærket danser, og samtidig spillede han musik, blandt andet var han en habil saxofononist. Og så havde han ambitioner. På egne og på ballettens vegne.
 
Med inspiration fra bl.a. russiske balletmestre og amerikansk showtradition førte han balletten frem, og i 1948 stod Den Kongelige Danske Ballet på sit foreløbige højdepunkt. Traditionen, Bournonville, var intakt, og samtidig stod en række unge dansere i fuldt flor. De kunne det hele: både den gamle klassiske ballet, med dens ynde, og den russiske ballet, med dens virile virtuositet. Og de havde en tro på ballettens berettigelse - som en kunstart i sig selv.
 
Parat til dans
Ballet er æstetisk skønhed og musikalitet. Og det ser man allerede fra Etudes' første billede. Der hvor ballerinaerne står på rad og række. Parate. Til at danse. Til - gennem deres veltrænede kroppe - at lade musikken folde sig ud.
 
Lone Nyhuus er tidligere danser og koreograf, medarbejder på Teatermagasinet på P2.