I 1912 spillede Nathansens borgerlige moralkomedie for første gang på Det Kongelige Teater. Gennem snart 100 år har den gamle jødiske patriark Levin altså råbt disse ord tværs over scenens hyggelige dagligstue. Råbt dem i frustration over datteren Esther og hendes ønske om at gifte sig med en ikke-jødisk mand.
Det jødiske mindretal
Der stod 300 års diskrimination af de ca. 8000 danske jøder mellem gamle Levin og datterens ønske. Mange jøder fik ikke lov til at rejse ind i Danmark. Frem til 1788 var jødiske håndværkere lukket ude fra håndværkerlaugene, og til ca. 1800 måtte jøderne rette sig efter særlige love for, hvor de måtte bo, og hvad de måtte beskæftige sig med. I 1814 opnåede det jødiske mindretal danske borgerrettigheder og fik religionsfrihed i 1849. Mange jøder var blevet integreret i det danske samfund op gennem 1800-tallet og havde opnået en god placering i samfundet. Esthers brødre er fx grosserer og læge. Men på trods af opblødningerne var jødisk-kristne ægteskaber stadig ikke velsete. Til nød mellem danske kvinder og jødiske mænd. Men ikke omvendt!
Bidende aktuel
Visse af premierens kritikere fandt konflikten forældet: Antisemitismen er jo forbi, sagde de. Men stykkets problematik var bidende aktuel. Og med internationale jødeforfølgelser og holocaust har aktualiteten holdt sig op gennem 1900-tallet. Og holder stadig... Prøv for eksempel at skifte jødisk ud med muslimsk, så har vi balladen!
Henri Nathansen, der selv var jøde, skaber nogle levende karakterer, mundrette replikker og konflikter, som vi kan genkende fra vores eget liv. Vi føler med gamle Levin; mærker hans angst for at blive overhalet af udviklingen. Vi følger datteren Esther i hendes kamp mellem lysten til at gifte sig med den mand, hun elsker, og respekten for sin solide jødiske baggrund.
Blot mennesker
Stykket og dets figurer rækker ud i verden og ind i os. Hen imod stykkets slutning kan vi ikke undgå, sammen med Herming, at ønske et fremtidens samfund, som ikke længere deler folk op i jøder og kristne. Et fremtidens samfund, hvor vi blot er ...mennesker!
Lone Nyhuus er tidligere danser og koreograf, medarbejder på Teatermagasinet på P2.
Jørgen Reenberg som Prokurist Meyer i en opsætning af Indenfor murene i 1956-57 på Det Kongelige Teater. Foto: Martin Mydtskov Rønne.