Ny argumentation
"Det vigtigste var ikke, om vi havde ret; det vigtigste er, at vi argumenterede på en ny måde," skriver Nina Rasmussen, der var med til at starte teatergruppen Solvognen i 1969.
Solvognen havde hjemsted på Fristaden Christiania. Teatergruppen ønskede at skabe politisk aktionsteater via humoristisk og fredeligt udførte protester. De var blandt andet rettet mod stigende mælkepriser, det imperialistiske USA's undertrykkelse af den oprindelige befolkning (aktionen Wounded Knee) og NATOs eksistens (aktionen Natohæren) - samt ikke mindst: kommercialiseringen og småborgerliggørelsen af julen. Det er her, julemandshæren går i aktion.
Er det teater?!
Solvognen, der blev nedlagt i 1983, spillede med i virkeligheden, og virkeligheden spillede med i Solvognens teater. Når de 100 røde julemænd drog ud i Københavns gader, var alle 100 opsat på at "spille rollen" som den naive julemand, der tror på glæden og godheden. Når de stødte sammen med politiet, blev anholdt af dem, blev lagt i håndjern, var det, fordi politimændene lige så troligt spillede deres roller. Alle sammen.
Den ugelange forestilling fik et endnu længere efterspil. I landets aviser rasede der i månederne efter en heftig debat. Om ytringsfrihed (og grænser for samme), om demokratiets almene tilstand, om teater - og definitionen af samme. For er det teater, når 100 julemænd går ind i Magasin og deler gaver ud? Solvognen mente ja.
Lone Nyhuus er tidligere danser og koreograf, medarbejder på Teatermagasinet på P2.
Teater-gruppen Solvognens Julemands-hær i 1974. Arrestation af en julemand. Foto: Polfoto.